Her er du

Forsiden Nyheder Hans Lenger modtager af "Du gør det selv" prisen
Hans Lenger modtager af "Du gør det selv" prisen PDF Udskriv Email
Søndag, 31. oktober 2010 10:53

 

Forslag til ”Du gør en forskel” prisen

 

 

Vi vil gerne foreslå Kværs/Tørsbøl UIF´s formand Hans Lenger som modtager af ”Du gør en forskel prisen” 2010.

 

  • Hans er indbegrebet af en ildsjæl, som altid kan se muligheder og altid går foran med at føre planer ud i livet.
  • Han er fremsynet, handlekraftig og ikke bange for at bruge mange timer på projekterne.
  • Han er en god tovholder og er god til at præsentere sine ideer.
  • Hans er god til at motivere og inspirere, god til at samarbejde og få andre til at samarbejde.
  • Hans kan snakke med alle og er altid positiv.

 

Dette har gjort, at vi her i Kværs først har bygget et klubhus, tennisbaner og en stor flot idrætshal. I øjeblikket bygger vi en lille multihal, alt sammen næsten udelukkende med frivillig arbejdskraft.

Flere klubber i omegnen har inviteret Hans, for at høre om fremgangsmåden, initiativerne og erfaringerne med dette.

 

Det har selvfølgelig krævet en enorm stor arbejdsindsats og rigtig mange hænder til at gøre det fysiske arbejde, men også rigtig mange timer for Hans med at planlægge, holde møder med arkitekter, kommunen, de frivillige, søge fonde og søge tilladelser m.m.

 

Det er en uvurderlig ressource, at vi her i et lille samfund som Kværs, Tørsbøl Snurom, råder over så gode idrætsfaciliteter.

Det har givet et stort sammenhold og glæde over, at vi selv har bygget ”vores” hal og det er enormt dejligt, at vores børn og unge kan dyrke al den sport de har lyst til, uden at de skal fragtes i bil af forældrene til andre haller.

 

Det sociale liv er vigtigt i vores forening. Det er altid sjovt at vinde, men det er ikke det altafgørende. Der skal være plads til alle og alle skal føle sig velkommen i klubben og få lyst til at udfolde sig og være en del af et fællesskab.

 

Selvom det har krævet mange frivillige hænder til at bygge hallerne her i Kværs, er det Hans Lenger, der har været ildsjælen der har kunnet se mulighederne, turde sætte projekterne i gang og været tovholder i byggeprojekter til millioner.

 

Vi er overbevist om, at Hans Lenger har gjort en stor forskel og indstiller ham derfor til ”Du gør en forskel” prisen for hans arbejde med at etablere idrætsfaciliteter her i Kværs-Tørsbøl-Snurom.

 

Med venlig hilsen og på bestyrelsens vegne

Carmen Jurewitsch Christensen

Lyngtoft 6, Kværs

6300 Gråsten

74 65 91 60

 

 

  

Senest opdateret: Søndag, 31. oktober 2010 10:59